Baconisk Tro
Hvad er den Baconiske tro?
Den baconiske tro handler om at gøre det bedste med de midler, vi har. Om man er rig eller fattig, køber økologiske eller masseproducerede fødevarer, gør ikke den store forskel.
Det handler om at få mest muligt ud af de råvarer, vi har til rådighed. At bruge det, der er tilbage – hvad enten det er rester fra et tidligere måltid, stokken fra et blomkål eller broccoli, fedt smeltet fra stegt bacon eller afpuds fra et stykke kød, man har klargjort. Inden noget ryger i den grønne biopose, bør man overveje, om det kan bruges til noget andet.
Det handler ikke om at gå på kompromis med kvaliteten. Tværtimod handler det om at genbruge resterne, tænke kreativt og tilberede råvarerne på nye måder eller i nye kombinationer. På den måde kan vi skabe noget, der er endnu bedre, end udgangspunktet var.
I sidste ende handler det også om at vise respekt for det dyr, der har givet sit liv, så vi kan få mad på bordet. Vi gør vores bedste for at udnytte så meget af kødet som muligt og forvandle det til noget, der er værdifuldt – måske endda noget lige så godt som bacon.
Hvor meget man vil gå op i den baconiske tro, bestemmer man selv. Nogle dage har man tid og overskud til at være kreativ i køkkenet, mens andre dage handler det bare om at få hverdagen til at hænge sammen. Begge dele er helt i orden.
Forhåbentlig kan denne side inspirere dig til at få mere ud af dine råvarer, mindske madspild og opdage, at de bedste måltider ofte opstår, når man får det bedste ud af det, man allerede har.
Baconiske tro
100% Det vi selv gør det til
Støt den Baconiske tro ved at at købe merchandise. følg os på Facebook eller Youtube. eller købe nogle af de produkter vi linker til i artiklerne.
Mad Bøn
Vi har gjort vores bedste og må den viden og kærlighed, vi bruger i arbejdet, føres videre til næste generation.
T-shirt med print
Se vores udvalg af Baconiske T-shirts
merchandise
Se vores udvalg af mechandise her.